Dialogbord
Langbordet ”Dialog” er her udført i lud- og oliebehandlet Oregon pine, og benene er håndsmedet hos Kvindesmedien på Christiania. Lud og hvid olie på Oregon pine giver en meget robust og helt lys overflade, som er børnevenlig og let at vedligeholde.
Bordet udføres af kun 2 hele massive planker. Åretegningen på hver planke fremstår derfor som en smuk helhed. Til bordet er også udviklet en helt enkel bænk hvor træet “foldes” ned til gavle i hver ende.
Både bordplade og ben kan fås i alle længder og træarter efter dit valg. For eksempel eg eller ask, men også i mere særlige træarter som platantræ og amerikansk valnød.